At holde fast i sine venskaber

Hej alle mennesker – eller hvad I nu er!

Som en slags fortsættelse på mit tidligere opslag, vil jeg gerne skrive lidt om de venskaber, man danner som ung.

Det siges, at gymnasietiden er nogle af de vigtigste og mest betydningsfulde år i ens liv. Man udvikler sig som en person, samtidig med at man får en masse nye venskaber, som forhåbentlig varer ved længe, selv efter gymnasiet. En bekymring, som mange unge går rundt med i slutningen af deres gymnasietid, er hvor mange af deres venner de mon holder kontakten med – eller om de overhovedet kommer til at holde kontakten med nogen af dem.

Da jeg skal til at starte mit sidste år som gymnasieelev, er det noget, som jeg er begyndt at tænke over. I løbet af min gymnasietid har jeg lært mange nye mennesker at kende, men det er desværre ikke alle, jeg snakker med så tit. Jeg har aldrig rigtigt været den med de mange venner, men jeg har altid tænkt, at det er bedst at have mange venner. Så derfor har jeg brugt meget af min tid på at ærgre mig over, hvorfor jeg ikke kunne være den person. Men det er nu gået op for mig, at det er lige så godt at have få venner. De få venner, jeg har, betyder utrolig meget for mig og har alle haft en kæmpe indflydelse på mit liv og på, hvordan jeg er som person i dag. Jeg ved, at jeg helt sikkert kommer til at holde kontakten med dem langt ud i fremtiden.

Der kræves to til et venskab, så hvis man gerne vil holde kontakten, er det vigtigt, at det betyder noget for begge parter. Derudover skal man huske, at det heller ikke skal overtage ens hverdag. Det er vigtigt, at man nyder tiden med sine venner i stedet for at tænke for meget over, hvad fremtiden mon bringer. Det handler om at acceptere, at alle mennesker ikke forbliver i ens liv – men at man så helt sikkert får mødt en masse andre mennesker i løbet af sit liv.

Dette indlæg blev udgivet i Tanker og refleksioner. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *