Udvekslingsstudent fra Beijing

IMG_0369

Hej alle mennesker – eller hvad I nu er!

I mandags sagde jeg farvel til én, som i den sidste uge har betydet meget for mig. D. 15 august fik mig og nogle fra min klasse nemlig udvekslingsstudenter fra Beijing. Vi havde alle skrevet lidt med dem inden vi mødte dem, men ellers var det meget nervepirrende, da vi ikke vidste hvem vi skulle have boende de næste 7 dage.

Da de ankom til Danmark viste det sig, at de alle var så søde og flinke. Jeg bondede allerede med min udvekslingsstudent, efter 5 min, ved at sende et billede på snapchat, til en veninde som var ligeså meget og måske mere spændt på at se hende.

Vi oplevede utrolig mange ting i løbet af den uge de var her. Både ting med skolen, og ting som vi selv arrangerede indbyrdes i klassen.

Med skolen tog vi på Samsø, hvor vi cyklede rundt på øen og så en masse smuk natur. Der var ikke rigtig nogen af os som havde være på Samsø før, så det var en oplevelse for os alle. Solen skinnede og himlen var blå, det var så magisk, som at være et del af et eventyr. Vi cyklede rundt ude ved de grønne marker, og ned til vandet hvor vi så mennesker bade og nyde det gode vejr. Det hele var så fredeligt og frit.
Jeg får pludselig lyst til at skrive et opslag dedikeret til Samsø, men det må blive en anden gang.

De andre dage tog vi blandt andet ned til byen, hvor vi gik lidt rundt i de forskellige butikker. Derudover tog vi også op i kirketårnet, hvor vi kunne se den smukke udsigt ud over byen. Her fik jeg taget et par billeder, som kan ses forneden.

Det at have besøg fra Beijing, er helt sikkert blandt de øverste på min liste over gode oplevelser. Det er stort ansvar man har, da man hele tiden skal tænke på hvordan de har det, samt hvordan de får den bedst mulige oplevelse ud af den uge de er her. Jeg har det i forvejen lidt svært ved, at snakke med nye mennesker, så det at jeg også skulle kommunikere på et andet sprog, var meget grænseoverskridende. Men det viste sig slet ikke at være så svært igen. Min udvekslingsstudent var meget nem at snakke med, og det hjalp også at vi havde en masse tilfælles.

Udover alt det stres der fulgte med, føler jeg nu også, at jeg ser byen fra en helt ny side. Jeg har i løbet af ugen set helt nye ting, som jeg ikke har set før, når vi blandt andet er gået rundt ude i naturen og også inde i byen. Det har fået mig til, at føle mig meget mere taknemmelig for det jeg har.

D. 22 august tog de atter hjem, efter en hel uge med en masse nye oplevelser. jeg må dog indrømme at jeg græd lidt, da de kørte væk i bussen mod lufthavnen. Vi prøver at holde kontakten over chat, men vi håber begge på, at vi en dag mødes igen.

Hvis man nogensinde får muligheden for at have en udvekslingsstudent boende, vil jeg helt klart anbefale at man gør det! Det er en meget speciel oplevelse, hvor man lærer noget om kultur, udvikler sig selv personligt samt får nye venskaber. Jeg er hvert fald ret glad for at sige, at jeg nu har en familie at besøge, når jeg engang tager til Kina igen. Man lærer også mere om det pågældende sprog, man nu snakker med sin udvekslingsstudent. I mit tilfælde var det primært engelsk, men da jeg studerer kinesisk på gymnasiet, prøvede jeg også at lære lidt mere der.

Dette har været et ret svært opslag at skrive, da der har været så mange ting for mig at dele. Men jeg har prøvet at forkorte det lidt ned, men det kan være at der en dag kommer endnu et opslag om dette.

IMG_0417

Dette indlæg blev udgivet i Gymnasiet. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *