Efteråret er fremme

Vinden suser i træerne, og bladene svæver ned mod den kolde og fugtige jord. Fuglene er nu på vej til de varme lande, og vil først blive set igen til sommer.

Efteråret er fremme. En årstid jeg personlig har ventet meget længe på. Der er bare noget meget hyggeligt og nærmest fredfyldt ved den her tid på året. At sidde indenfor med en god film eller bog, mens man kan høre regndråberne tromme mod vinduet – det er det bedste jeg ved! Og hvis man så også lige sidder med en kop kakao eller te, så kan det altså ikke blive meget bedre.

Men jeg har lagt mærke til at der ofte er mange, som har travlt i efteråret. Især lige op til efterårsferien, som vi jo også snart går i møde. For mit vedkommende skal jeg til at starte på min SRP, som dermed også er begyndelsen på en travl tid for mig. Derudover har jeg for tiden også en kæmpe bunke afleveringer, så jeg får nok ikke tid til at se en film og drikke en kop kakao lige foreløbig.

Jeg vil dog prøve og se om jeg ikke kan få det skubbet ind alligevel. At slappe af og lave andre ting, når man har travlt, er en altid en god ting. Ens hjerne har også brug for en pause, så at lave noget som kan give ro i hovedet, er en god idé. Det kan være en gåtur, bruge nogle par timer med ens venner eller familie, se en film osv. osv.

Man har selvfølgelig forskellige måder, at håndtere stress på, men jeg har hvert fald haft gode oplevelser med det her. Og da jeg har det med at stresse mig selv endnu mere, fordi jeg ikke tror på at jeg kan nå at få lavet det hele, så har det altid været en god løsning for mig.

Efteråret er en tid hvor stearinlysenes tændes. Man samles omkring et bord med familien eller vennerne, og deler sine tanker. Selvom man måske ikke har så meget tid, er det vigtigt at bruge tid sammen med sin familie og venner, da de helt sikkert står klar til at støtte en i den svære tid.

14569750_10206993199937902_885744860_n.jpg

Dette indlæg blev udgivet i Tanker og refleksioner. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *