Jul i november

15057873_10207285181437257_1989150766_n

Som så mange andre her i november, er jeg også kommet i julestemning. Julen er den tid på året hvor man hygger sig allermest med sin familie og venner. Det er en af de tider på året hvor man føler allermest livsglæde samt kærlighed fra de mennesker omkring én.

Jeg havde i dag, en hyggelig tur i byen med min veninde. Her købte jeg en julecd (som set foroven) med nogle af de bedste julesange, efter min mening, som for eksempel White Christmas og Rockin’ Around The Christmas Tree.
Derudover bliver jeg også hentet af mine forældre i morgen formiddag, hvor vi blandt andet vil tage ud og kigge på julelys til mit værelse.

Det føltes helt som om at det er blevet december. Det har også sneet i den her uge, hvilket langt fra mindsker ens følelse af at det er jul.
Jeg har bare lyst til at finde alt julepynten frem, bage pebernødder og se julefilm mens jeg sidder med en kop kakao og et varmt tæppe omkring mig. Jeg har dog fundet juleplaylisten frem på Spotify, hvilket nogen af mine venner har grint lidt af. De synes ikke at man burde starte på julen så tidligt, men hvis det gør en glad og generelt gør ens dage meget bedre, så hvorfor stoppe?

Man kan selvfølgelig tænke at man, når det rigtigt bliver december og jul, ikke er i julestemning fordi man startede for tidligt. Men personligt elsker jeg julen alt for meget, til at jeg slet ikke tror at jeg ikke ville føle mig i julestemning. Hvis jeg skal være helt ærlig, sidder jeg sikkert stadig i januar og synger julesange, mens alle andre omkring mig har glemt alt om december og er startet på det nye år.

December gør mig simpelthen så glad. Jeg snakkede med mine veninder her den anden dag, om hvorfor vi ikke har det sådan her hele året rundt. Ikke det at vi er i julestemning, men det at familien, vennerne og generelt det at være positiv betyder mere for os i den her tid. Positivitet fra både familie og venner gør ens hverdage 1000 gange bedre, og kan i en svær tid få alt til at mærkes nemmere. Bare generelt det at sprede positivitet igennem hele sin dag kan være utrolig opløftende for andre, og vil helt klart give mere energi og glæde i ens egen hverdag også.

Så derfor håber jeg at I får en rigtig god weekend, hvor I ikke kun får spredt en masse positivitet, men også modtager positivitet og glæde fra de mennesker omkring jer!

– Og så ønskes I også lige en glædelig november herfra!

Dette indlæg blev udgivet i Tanker og refleksioner. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *